søndag den 12. oktober 2014

Sommerhuset

Efter en weekend i sommerhuset er vi nu hjemme igen. Men inden vi tog hjem var vi lige forbi stranden (der ligger 100 meter fra sommerhuset) og et smut i skoven. 

torsdag den 9. oktober 2014

Jeg er kommet videre

Hvornår har du sidst spurgt dig selv "hvad betyder noget for mig?" og så gjort noget ved det for at få det til at ske? 
Det har du nok ikke. Det er de færreste, der gør det. Der skal ligesom ske noget i dit liv, eller noget med dig selv før du gør noget ved det. 

Der er i den sidste tid sket mange ting i mit liv. Både gode og ikke så gode. Jeg er begyndt, at forstå, hvilke ting, der virkelig betyder noget for mig - og hvilke ting, der ikke er værd at bruge så meget krudt på.  

Vi kan vel kalde det for en slags "ny begyndelse" og så alligevel ikke helt. Måske mere et liv, hvor det gælder om at bruge sin tid og energi på noget, der giver en glæde og endnu mere energi. Livet er for kort til at gøre andet.

Jeg vil fremadrettet bruge min blog til at dele mine små, store, sjove og hyggelige dagligdagsoplevelser jeg har i mit liv.